Velkommen indenfor hos Tumlelunden i Viborg

Tumlelunden er en selvejende institution med integreret børnehave og vuggestue. ‘Selvejende’ betyder kort fortalt, at institutionen er privatejet, men uden en direktion der skal profitere på et eventuelt overskud. Alle pengene fra kontingenter går således 100% til børnene og driften af institutionen.

I Tumlelunden er der 4 ord der går igen og som man som forælder, barn, medarbejder eller blot besøgende vil opleve igen og igen:

Fællesskab - Glæde - Mod - Faglighed

Disse ord er dog langt mere end blot ord for os i Tumlelunden, det er kvalifikationer, evner, kerneværdier vi lader gennemsyre hele institutionens DNA. Vi har ordene med i alt vi laver.

Fødevarestyrelsen

Find Smiley

Fællesskab

Fællesskab er noget af det mest essentielle at få skabt i livet. Uden fællesskabet bliver vi ensomme og ensomhed er et enormt samfundsproblem og kan have alvorlige, skadelige virkninger for dem det rammer. Vi giver derfor alt vi har i Tumlelunden, for at skabe de bedste forudsætninger til at vores børn, forældre og medarbejdere kan skabe gode, nære relationer og arbejde/lege sammen på kryds og tværs.

Glæde

Det skal være en glæde at komme i vuggestue og børnehave. Vi er meget bevidste om at forældrene overlader det dyrebareste de har i vores hænder de fleste dage om ugen og i mange timer hver dag. Derfor sætter vi en ære i, at Tumlelunden skal være et trygt og sjovt sted at være, specielt som barn, men bestemt også som medarbejder og forælder, for glæde smitter, som bekendt.

Mod

Vi vil være modige. Nogle gange kan det virke overvældende at skulle prøve nye ting. Det gælder både for børn og voksne. Men i Tumlelunden arbejder vi med; at turde, at prøve og øve sig på nye ting. Det kan være alt fra; projekter vi sætter i gang, optrædener på vores scene i fællesrummet for resten af huset eller at vi smager eller rører ved ting fra naturen eller køkkenet.

Faglighed

Fagligheden i Tumlelunden er utrolig høj. De dygtige Helterikker sætter barren højt i forhold til hvad man kan forvente af pædagogiske færdigheder og fælles for dem alle er også deres enorme engagement og dedikation til Tumlelunden.

Nyheder

23/05-2024

Fællesskab, når det er bedst

Fælles-skab er, når vi skaber fælles.

Læs mere
23/01-2024

Forårsprojektet 2024

Projektet for første halvdel af 2024 kommer i år til at handle om 'forår'.

Læs mere